Forundersøgelse

For at kunne foretage en korrekt og individuel behandling af åreknuderne er det nødvendigt at have et indgående kendskab til venernes anatomi hos den enkelte, og at kunne identificere de steder hvor veneklapperne er defekte.

Undersøgelsen starter med en almindelig klinisk vurdering, hvor man bemærker sig hvor på benene åreknuderne sidder, og man vurderer om åreknuderne kan være årsagen til de gener der eventuelt måtte være.

Herefter foretages en såkaldt duplex skanning, hvor man med ultralyd og Doppler direkte kan se venerne og måle hvilken vej blodet strømmer i dem. Herved kan man afsløre hvilke veneklapper der er defekte, fordi blodet her løber den forkerte vej. Man kan på den måde finde de steder, hvor der skal foretages behandling.

Forundersøgelsen kan udmærket foretages i forbindelse med din behandling på klinikken så du ikke behøver at komme flere gange. Du skal bare have henvisning med, hvor det fremgår, at du har synlige åreknuder. I tvivlstilfælde kan du sende et billede på mail og kontakte os telefonisk på 5570 0038. Vi kalder det direkte behandling. Du vil i god tid få tilsendt en beskrivelse af, hvordan behandlingen foregår

åreknude undersøgelse