VNUS ClosureFast blev udviklet i USA og Europa i 90-erne. Det er den bedst dokumenterede af de nye behandlinger. Den er overordentlig effektiv, holdbar og giver stort set ingen gener i efterforløbet.
Åreknudeklinikkerne råder over den nyeste udgave (ClosureFast). Den store vene på låret eller læggen, som er årsagen til åreknuderne, fjernes ved hjælp af et ganske tyndt kateter der indføres i venen gennem en kanyle. Når kateteret varmes op med radiofrekvens lukker venen sig og går til grunde. Selve varmebehandlingen varer 2½ minut og kan ikke mærkes. Man mærker heller ikke noget bagefter og sygemelding er ikke nødvendig.
Åreknudeklinikkerne har for nylig færdiggjort første del af en stor videnskabelig undersøgelse baseret på 500 operationer, der viser at VNUS ClosureFast metoden lever fuldstændigt op til forventningerne om at eliminere åreknuderne og årsagen til dem, uden at man behøver være sygemeldt bagefter.